Fuglefoto med mellemringe

by Category: UncategorizedBookmark the permalink

Normalt er mellemringe noget vi bruger når vi er ude med makroobjektivet – de reducerer minimumdistancen som objektivet kan fokusere på, og gør dermed at vi kan komme tættere på subjektet. Det er genialt til makrofoto, men engang imellem kan det også blive nødvendigt til fuglefoto!

Den første aften jeg var der kunne jeg ikke tage billeder når fuglene sad på deres favoritpinde lige overfor min placering – så det blev til fugl-i-miljø portrætter i stedet. Bemærk den blå klat i forgrunden – det er magen der blæser forbi i høj fart. Klik på billedet for at se en bedre version.

For nogle dage siden tilbragte jeg to aftener i selskab med et isfuglepar. De holder til i en smal bæk, og hvis man gerne vil i niveau med fuglene (læs evt. min blog om netop dette emne her), og samtidig ikke vil spærre for fuglene når de flyver til og fra, er der omtrent kun ét sted at gemme sig; lige overfor deres tilholdssted. Jeg var lidt i tvivl om de ville acceptere min tilstedeværelse så tæt på, men efter at hunnen havde siddet et minuts tid på en gren der hvilede på mit hoved, kun 40cm fra mit øre, var tvivlen ikke så stærk længere. Jeg var selvfølgelig camoufleret, men havde ikke skjul – det var der ikke plads til.

Afstanden fra min plads inde under brinken og til fuglenes yndlings-siddepinde var ikke mere end ca. 3½m – altså kortere end minimumsafstanden for min Canon EF 500 f4 IS USM, som er opgivet til 4½m (se nedenfor). Det betød at jeg gik glip af mange fine skud den første aften, så anden gang jeg var der havde jeg taget min EF 100-400 IS USM II med – den har en nærafstand på under 1m, og så burde jeg jo være dækket ind. MEN så let var det ikke; isfugle er SMÅ, og selv på så klods hold, og ved fuldt 400mm udtræk på zoomen, fyldte fuglene ikke helt nok på sensoren. Heldigvis havde jeg også den store kanon, plus et sæt mellemringe, med i den vandtætte pose der hang under stativet. Her nedenfor præsenterer jeg et par eksempler på billeder, taget på kortere afstand end nærgrænsen for mit store Canon objektiv:

Dette billede er taget med 400mm på Canon EOS 5D iii. Det er ubeskåret, og viser altså hvor lidt af sensoren fuglen fylder, selvom det er optaget på ca. 3½m afstand. Bemærk svirrefluen på enden af pinden, den giver et godt indtryk af HVOR lille vores smukke isfugl egentlig er. Klik på billedet for at se en bedre version.
Også ubeskåret. Hundestejlerne er jo heller ikke store, men de ser store ud i munden på disse småfugle. Klik på billedet for at se en bedre version.

Da jeg først fik byttet objektiv, var udfordringen en ny; så snart vi sætter mellemringe på, har vi ikke længere adgang til fokus-til-uendeligt som vi har med det bare objektiv – hvis motivet er for langt væk, kan vi ikke længere fokusere på det. Ellers kunne vi jo bare have mellemringen siddende fast på objektivet, men den går altså heller ikke. Nu satte fuglen sig på en anden pind, lidt længere væk men heldigvis meget dekorativt:

Her er først forsøgt med tre mellemringe, altså 68mm i alt, men så var fuglen pludselig for langt væk. Så måtte jeg fumle en ring af igen, og så passede det pludselig både til denne fine pind, og til de tynde pinde lige overfor min plads. Klik på billedet for at se en bedre version.

Jeg har eksperimenteret lidt, for at se hvor stor effekt de enkelte mellemringe har. Min opstilling er enkel; en bamse der kan flyttes frem og tilbage, og en tommestok til at måle afstanden fra objektivets frontelement til bamsen. Jeg har ikke målt “på millimeter” – bare indenfor nogle cm, og så har jeg noteret lukkertiden også, så det bliver tydeligt at se hvor meget lys mellemringen(e) måtte spise. Scroll til under billederne af testopstillingen for at se mine resultater:

Kamera med 500mm og alle tre mellemringe monteret, altså 68mm ekstra afstand mellem sensoren i kameraet, og objektivets bagerste element.
Testopstillingen – tommestokken kan ses mellem stativets ben. Her er vi på 220cm med alle tre mellemringe stacked. Som det ses, fylder Tigerdyrets øjne omtrent billedfladen, så med den lysmålingsteknik som jeg anvender (centervægtet gennemsnit, hedder den vist) er det klart at lukkertiden vil bliver langsommere. Jeg kunne have valgt punkt-lysmåling i centrum i stedet, men det kom jeg først til at tænke på bagefter, og jeg var for doven til at gentage alle forsøgene…
  • Uden mellemring – min. fokusafstand til frontelement 375cm, 1/250sek
  • Mellemring 12mm – min. fokusafstand 345cm, lukkertid 1/250sek
  • Mellemring 20mm – min. fokusafstand 310cm, lukkertid 1/200sek
  • Mellemring 36mm – min. fokusafstand 270cm, lukkertid 1/250sek
  • Alle mellemringe samlet, altså 68mm – min. fokusafstand 220cm, lukkertid 1/100sek

Samlet set kan jeg ikke bekræfte et udsagn jeg fandt på YouTube, hvor en klog mand hævder at mellemringene spiser lyset – den ændrede lukkertid i min sidste måling skyldes snarere at jeg er så tæt på at der ikke er noget hvid væg i billedet længere; kun bamse, se også billedteksten ovenfor.

Bemærk i øvrigt at den MAKSIMALE fokusafstand med alle tre mellemringe monteret, viste sig at være ca. 500cm – det er med andre ord ikke en særligt anvendelig konfiguration, for det er ikke er ofte at man er HELT sikker på at der ikke kommer motiver forbi som er mere end 500cm væk. Her gælder med andre ord den gamle regel om at bruge så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt.

Det gælder om at have mellemringene i lommen når man bevæger sig ud, også selvom det ikke er en makrofoto-udflugt som man er på. Husk i øvrigt på at mellemringene ikke ændrer andet end den minimale fokusafstand (og den maksimale) – autofokus, blænder osv. fungerer stadig som det skal, forudsat du har anskaffet et sæt “med elektronik”, altså hvor der er kontakter i til at vedligeholde forbindelsen mellem kamerahusets og objektivets elektronik.