Tiden flyver når man morer sig – så jeg må jo more mig helt vildt, eftersom det allerede er næsten et år siden jeg var på tur til et afsides hjørne af Kina! Det har hele tiden været min hensigt at skrive et blogindlæg her om turen, men først nu er jeg åbenbart kommet så langt – beklager!

Lad os starte med et kort over Kina (tak til Google Maps):

Her er det let at se, at Qilian ikke er en del af de folkerige provinser i øst, men derimod har mere til fælles med den gigantiske Xinjiang provins i vest, som vi hører en del om for tiden (det er der hvor man fra officielt hold eksperimenterer med at fjerne livsgrundlaget for en hel etnisk gruppe, bl.a. ved at chikanere dem så meget at de måske vil opgive deres kulturelle identitet – as if). I Qilian er der tre omtrent lige store etniske grupper synlige i gadebilledet; tibetanere, muslimer (som i Xinjiang) og Han-kinesere, som er kommet hertil andre steder fra i moderne tid. Men i modsætning til i Xinjiang synes jeg det ser ud som om de lever side om side i idel harmoni – alle skilte er på både tibetansk og kinesisk, og moskeerne kalder trofast til bøn 5 gange om dagen ligesom alle andre steder i den muslimske verden.

Det kan udmærket tænkes, at erfaringerne fra den etniske genopdragelse i Xinjiang skal udbredes til dette lille smørhul den dag konklusionerne er sikre nok – men indtil videre ser det altså ud til at fungere udmærket med de tre store mindretal ved siden af hinanden. Jeg krydser fingre for at det fortsætter sådan.

Provinsen har omtrent været afskåret fra omverdenen siden ’49, og Coupe Icare Chine var tilsyneladende det første internationale event i mange år. Derfor var der hele tiden lokale som ville fotograferes sammen med os – det er meget sødt de første 50-60 gange, men det bliver noget anstrengende med tiden. Jeg fandt på at vende det om, så man ikke kunne få et billede af mig uden at jeg fik et billede igen – det kom der ind imellem nogle fine skud ud af.

I de få og sjældne travel brochures reklamerer man med at være Kinas svar på Schweiz – det synes jeg er at sætte sit lys under en skæppe. Der er meget finere i Qilian end i Schweiz, som jo i øvrigt er et nydeligt land, især hvis man har et pengetræ i sin baghave. For at bevise min påstand kommer her lidt landskaber:

Men jeg var der jo for at præsentere vores produkter, og helst også finde en ny distributionsløsning til Kina – så her kommer lidt billeder fra messen og fra flyvninger i dette fantastiske landskab:

Ind imellem lykkedes det tilmed at finde en time eller to til at gå en tur – her er lidt fugle fra området: