Det har, i kontemporær sprogbrug, været en crazy sommer, med masser af spændende projekter i naturen. Forsommeren gik især med at flytte vildtkameraer rundt i det hjemlige, fordi jeg var i færd med at kortlægge oddertilstedeværelsen på Vestfyn, i forbindelse med mit afsluttende skoleprojekt på EAL/Jordbrugsteknologuddannelsen. Det var en stor succes, og et meget tilfredsstillende projekt, ikke mindst fordi jeg kunne fastslå at odderne i dén grad var tilbage på Fyn, og det er altid morsomt at være vidne til ting i naturen der går den rigtige vej – dem er der som bekendt ikke for mange af, så vi skal fejre det når det sker!
Når man sådan bruger tid i åerne og bækkene herhjemme, hænder det jo at man får en spændende bifangst. I forbindelse med odderne er der især tre oplevelser som jeg gerne vil fremhæve; Bjergvipstjert (i nærheden af hvor dette odderbillede er taget), hermelin/lækat og Isfugl. Isfuglene i Danmark er på kraftig rebound* i disse år – det vil sige at bestanden er stigende, fordi det er en del år siden at vi har haft en rigtig isvinter. Når vi får en lang, kold vinter kollapser bestanden næsten fuldstændigt, og så går der nogle år inden vi begynder at se isfugle i landskabet igen. Selvom bestanden er kraftigt stigende, er det stadig ikke let at være isfugl i Danmark, simpelthen fordi de fleste af vores vandløb er regulerede og lagt i faste rammer. Isfuglene vil gerne have friske, lodrette lerskrænter at grave deres redegange i, og det kræver at vandløbene kan bevæge sig frit, og grave sig dybere og dybere ind i brinkerne der hvor forholdene er til det. De vil tilmed gerne have to-tre steder i territoriet hvor denne primære geologiske proces finder sted – men det findes næsten ingen steder i Danmark.
Men for at komme til sagen, så fandt jeg et isfuglepar der havde rede i en perfekt lille lerskrænt, og jeg tilbragte nogle gode timer i skjulet sammen med dem. Det var kun hannen der optrådte på slap line, og belysningen var langtfra ideel, men det var mine første isfuglebilleder, og jeg lærte en masse som jeg kan bruge næste gang jeg finder et par. Bjergvipstjert og Hermelin samarbejdede slet ikke, men derfor var det sjovt at se dem i naturen nær hjemmet alligevel!
Da jeg var næsten færdig med odderprojektet, gik turen til Jämtland og Dalarna i Sverige. Jämtland kan en masse på fuglefronten, ikke mindst Tredækkerne på lek er spændende, og Dalarna og Fulufjället er bare et slaraffenland for fugletosser.
Perleuglen er fra Fulufjället, på grænsen til Norge. Jeg havde hørt den kalde, og spillede måske sammenlagt ½sek for den før den næsten sad på min skulder. Derfra var det bare at følge med den hjem 🙂 Det følgende er et lille galleri med blandede højdepunkter fra sommeren, hvert enkelt billede er anledning til anekdoter fra undervejs, så husk at klikke dem op og læse ordene også. God fornøjelse!