Næsten alle fuglefolk, og i øvrigt alle der holder af naturen, er betagede af Isfugl (Alcedo Atthis), og med god grund; den er vores suverænt mest farverige fugl, den er interessant i sin adfærd, og den er som regel meget svær at komme tæt på – igen, what’s not to like?? I denne blogartikel vil jeg komme med mine tips og erfaringer til folk der har lyst til at opleve isfugl lidt mere intimt end når den bare lige blæser forbi som et blåt lyn nede ved åen.

Lidt baggrundsinfo om isfugle i Danmark

Isfuglene i Danmark lever på nordgrænsen af deres udbredelsesområde, som i øvrigt er enormt. Det betyder at de er slet rustede til at klare kolde vintre – bestanden kollapser simpelthen når vi får en isvinter. Det er nu ved at være en del år siden at Danmark har været nedfrosset i længere tid, og derfor er bestanden af isfugl i øjeblikket formentlig på sit højeste i mange år. Isfuglene har en imponerende fertilitet (evne til at producere unger) når ynglesæsonen går i gang, så bestandens rebound-evne er meget god. På gode år, og ved gode fiskevand, kan isfugle få helt op til 4 kuld unger på en sæson, og to kuld er helt almindeligt. Et kuld kan bestå af helt op til ti unger, men 4-5 stykker er mere almindeligt. Isfuglene benytter normalt ikke samme redehul flere gange i træk, så de er afhængige af et revir hvor der er flere lodrette jord- eller lerskrænter til rådighed, som de kan grave deres redehuller i.

I Danmark er næsten alle vandløb desværre reguleret og rettet ud, så deres naturlige dynamik er ødelagt. Det betyder at vi har alt for få steder langs bække og åer hvor vandet graver sig ind i brinkerne – og det er problematisk for isfuglene, fordi de som nævnt ovenfor har brug for friske brinker/skrænter at grave i. Her i landet har det fået dem til at søge andre former for “skrænter” – de fleste danske isfugle graver deres redehuller i den jordklump der følger med op når store træer i nærheden af et vandløb eller en sø vælter. Der er kun plads til et begrænset antal redehuller i sådan en trærod, så når pladsen er brugt op må de ud og lede efter et nyt sted. I praksis betyder det, at man af og til kan finde ynglende isfugle overraskende langt fra deres fiskevand, hvis bare der ligger et stort væltet træ – det er mit første tip til dig der gerne vil finde en isfugl.

Fordi de har så travlt med at få startet op på næste kuld, er det helt normalt at opleve en isfugle-han som er i færd med at grave et nyt redehul i pauserne mellem at han skaffer føde til de store unger i det første hul – de sover ikke meget i yngletiden!

Hvor finder man dem?

Isfugle lever af fisk, som fanges ved hurtige styrtdyk fra en siddeplads over vandet. Det betyder, at mindst to betingelser skal være til stede for at det giver mening at lede efter isfugl;

• Der skal være fisk,
• Vandet skal være klart, så isfuglen kan se de fisk den slår ned på

Tjekkiske forskere har i øvrigt fundet ud af, at lerindholdet i den jord som de graver deres redehul i, også skal være lidt højere end hos f.eks. Digesvaler (Riparia riparia) – dette sidste er dog ikke et særligt brugbart felt-tip, med mindre du er god til at fastslå lerindholdet i jorden blot ved at mærke den mellem fingrene!

Hvis de ovennævnte betingelser er til stede, er der faktisk gode chancer for at der kan findes isfugle på lokaliteten – så gælder det om at være tålmodig, og sætte sig til at vente…

Man opdager som regel isfuglen på kaldet – jeg har siddet på xeno-canto.org og ledt efter en optagelse der svarer til min oplevelse af kaldet, og det bedste jeg har fundet er dette (klik på Play for at høre det):

Hvis man sidder frit fremme, opdager fuglen meget ofte én inden man ser den, og så bøjer den typisk af og flyver ind gennem skoven i stedet for at fortsætte lavt over vandløbet, eller sætte sig på en gren i nærheden, som den gør hvis der ikke er fare på færde. Derfor giver det mening at gemme/camouflere sig lidt, når man har fundet et godt sted – der skal ærligt talt ikke så frygteligt meget til, og jeg plejer faktisk bare at sidde i en foldestol med et camo-net hen over mig, så er jeg ikke længere farlig i isfuglens univers.

Et andet tip, hvis man har fundet et godt sted, men mangler den helt rigtige siddeplads til fuglen i nærheden af hvor man sidder i skjul, er selv at placere en god gren. Den bør ikke være mere end ca. en meter over vandet, og den skal stå så fuglen kan se ned i vandet, og holde øje med fisken mens den sidder der. Når man alligevel er i gang kan man jo lige så godt vælge en dekorativ gren, og der er mange der har haft sjov ud af at sætte et skilt med “Fiskeri Forbudt”, og så moret sig over fuglen når den sidder på skiltet med sin nyfangede fisk!

Nogle individer synes at være mere tilbøjelige til at fiske fra flyvende – de “muser” som tårnfalke over vandet, og slår så ned fra denne position. Ellers bruges evnen til at stå stille i luften meget hvis fuglen skal tjekke noget nyt, som for eksempel en fuglekigger, ud inden den beslutter om der er fare på færde, og i øvrigt er den en af meget få fugle i verden som er i stand til at flyve baglæns, omend sikkert kun ganske kort – denne evne bruges når den kommer baglæns ud af redehullet, efter at den har været inde med mad til mor og unger, og så kan man i øvrigt være sikker på at den skal vaskes nogle gange inden den fortsætter med pligterne – man er vel ikke skovens flotteste fyr uden at være lidt forfængelig også.

Alle tips samlet ét sted

• Isfugle findes både ved ferske og salte vande, strømmende og stillestående. Bare vandet er klart, der er fisk, og der er redemuligheder i nærheden,
• Store søer KAN være gode – men ofte er der alt for mange gode steder for fuglene at sidde, og så er der for længe imellem at de kommer forbi lige der hvor vi står,
• Mindre vandløb kan være gode, fordi der ikke er så mange steder for fuglene at fiske. Har vi først fundet deres foretrukne fiskeplads er der næsten garanti for gode, intime oplevelser (det gælder jo også for en sø, men min erfaring er nu at det er nemmere i et mindre vandløb),
• De fleste er MEGET sky så længe man ligner et menneske, men også MEGET lette at “narre” med et skjul eller anden camouflage,
• De fleste isfugle i Danmark graver redehuller i jordklumpen på væltede træers rødder – finder du sådan en i nærheden af et godt vandløb, er der gode chancer for at finde et redehul,
• Sidst på sæsonen kan redehullerne kendes på, at der løber isfugle-lort ud af dem… Forestil dig ti unger plus mor, der spiser fisk dagen lang. Jeg kan godt forstå at farmand skal vaskes når han kommer ud derinde fra…
• Lad være med at placere dig tæt på redehullet, selvom du er camoufleret – vi skal jo ikke være årsag til at ungerne ikke får mad nok. Det er i øvrigt også sjovere at finde “spisekammeret” og følge med i fiskeaktiviteterne, og det er ofte et stykke fra reden.
• Din hørelse er dit vigtigste “våben” når isfuglene skal findes – de er forbavsende diskrete trods de flotte farver!

God fornøjelse med “jagten” på isfugle-oplevelser derude!

Husk på at gode naturoplevelser er sunde for både dig selv og for naturen – mennesker som interesserer sig for alt det spændende der sker derude er meget mere tilbøjelige til at gøre noget aktivt for at passe på naturen, og det har den hårdt brug for!