Jo nærmere vi kommer fuglen, jo vigtigere er det at fokus rammer helt præcist på øjet. Dybdeskarpheden her er få mm, og enhver unøjagtighed vil få øjet til at stå uskarpt. EOS 7D II med EF 100-400 L IS USM II, 400mm. Klik for at se billedet i stort.
Blogging på dansk
Velkommen til det første blogindlæg her på siden der IKKE er skrevet på engelsk [edit: indlægget med grønspætter sneg sig ind imellem, fordi emnet her viste sig at være meget mere omfattende end forudset – og så er det ikke engang færdigt endnu]. Der er tale om et eksperiment; hvis det bliver godt modtaget kan det være at sproget helt enkelt ændrer sig helt generelt – vi får se!
I det seneste indlæg, som allerede er mere end en måned gammelt, kom jeg ind på nogle af de helt grundlæggende indstillinger, som jeg bruger på mine kameraer, når jeg er ude for at fotografere fugle. I dette indlæg går jeg et skridt videre, og beskriver mine fokus-indstillinger, og hvorfor de virker for mig.
Ligesom sidst kan det være på sin plads at nævne, at jeg UDELUKKENDE kender til Canon dSLR udstyr. Det kan forekomme “begrænset”, men dels er det næppe nogen overdrivelse hvis jeg påstår at mere end 70% af naturfotografer bruger Canon, dels KAN alt hvad jeg skriver her oversættes til andre mærker også – jeg ved bare ikke hvad hverken Nikon, Olympus, Sony eller Pentax kalder alle de begreber som jeg kommer ind på i det følgende. Så hvis du ikke er Canon-fotograf, bliver der lidt “oversættelsesarbejde” for at få tingene til at give mening for dig også.
Siden jeg kastede mig over fotografering med fuld kraft, har jeg ofte været frustreret over de manualer der følger med kameraerne. Trods det at de er dygtigt oversat, og der ikke står noget forkert i dem, har jeg sjældent oplevet at de ligefrem giver mig et fyldestgørende svar på det spørgsmål jeg sidder med – dertil er de både for kortfattede og for generelle. Det er grunden til at jeg nu har sat mig for at prøve at beskrive de fremgangsmåder jeg selv benytter, og som ind imellem fungerer for mig. Jeg har ikke det håndelag som visse andre har (ingen nævnt ingen glemt), men af og til lykkes det dog at få noget brugbart med hjem, og heldigvis sker det oftere og oftere; et tegn på at noget af den læring som jeg har samlet op undervejs, begynder at bære frugt.
Generelt om fokusering
Fokusering er et andet ord for “at stille skarpt”. I gamle dage, dvs. før den digitale revolution, skulle vi selv dreje på en fokusring på objektivet, indtil motivet stod skarpt i søgeren. Til at hjælpe med det havde datidens spejlreflekskameraer en såkaldt matskive, som var et glasvindue lyset skulle igennem inden det kom op i prismet på toppen af kameraet. Midt på denne matskive var der nogle felter, bl.a. ofte en cirkel delt i to, som man kunne bruge til at se om motivet var skarpt. Med store teleobjektiver, der jo ikke tillader lige så meget lys at passere som de kortere brændvidder, var den ene af de to halvcirkler næsten altid sort – så den hjalp ikke det helt store alligevel. Bl.a. derfor var fotografering af fugle og andre vilde dyr mere eller mindre forbeholdt professionelle, der dels havde midlerne til at anskaffe bedre udstyr end os andre, dels havde tiden til at få gode skud med hjem, trods udstyrets begrænsninger. I vore dage er der dels MEGET bedre udstyr til rådighed, og selvom det ikke er blevet billigt, har mange flere så mange flere penge til rådighed at “alle” kan komme med på vognen – med fantastisk dSLR udstyr, der selv kan stille skarpt.
Indstilling af focus mode. Først trykker vi på AF/Drive (øverste pil), så drejer vi på pegefingerhjulet bag udløseren mens vi holder øje med indstillingen i displayet (nederste røde pil). Klik for større billede.
Focus mode
Noget af det første vi skal have på plads, er den indstilling der i Canon-universet hedder focus mode. På de mere avancerede Canon modeller sidder den i en lille knap foran displayet på toppen af huset – det er den midterste af tre, og den er markeret med AF – Drive. Når kameraet er i driftstilstand, dvs. når det er tændt og vi har aktiveret lysmåling ved at trykke udløseren halvt ned, kan vi trykke én gang på den lille knap med højre pegefinger, og så vælge indstilling med det lille drejehjul lige bag udløserknappen. Vi kan se i displayet på toppen af kameraet, at indstillingen skifter fra One shot til AI Focus og så til AI Servo. Ifølge manualen er One shot indstillingen til stillestående motiver, AI Servo er til motiver i bevægelse, og AI Focus skulle være en kombination af de to, hvor kameraet selv finder ud af om vi peger på et stillestående objekt eller et motiv i bevægelse. Jeg har endnu aldrig hørt om nogen der benytter AI Focus til fuglefoto, og en hurtig Google søgning har heller ikke givet pote, så indtil nogen skriver til mig for at forklare det geniale i dén indstilling ser vi bort fra den, og koncentrerer os om de to øvrige: AI Servo og One shot.
Back-button AF. Den røde pil viser den mest almindelige knap vi kan vælge at bruge til back-button AF. Selve indstillingen finder vi i Rød menu>brugerkontrol, men det er ikke noget jeg har haft stor succes med. Klik for større billede.
Back-button AF
I flere år fik jeg uendeligt mange uskarpe skud med hjem, fordi jeg havde set en YouTube video med Arthur Morris, hvor han varmt taler for at bruge back-button AF. Med back-button AF “flytter” man autofokus-funktionen fra udløserknappen og om til en af de små tommelfingerknapper på bagsiden af kamerahuset – det kan man gøre i rød menu>brugerkontrol på de kamerahuse jeg lige har at tjekke på her. Ideen med at adskille udløserfunktionen fra fokus-aktiveringen er, at man så kan indstille Focus mode permanent til AI Servo, og så bare slippe knappen når kameraet har opnået fokus på motivet, hvis dette ikke bevæger sig, altså i praksis One shot og AI servo i en og samme indstilling. Det er en fantastisk idé på papiret, det virkede bare ikke for mig, ISÆR ikke til stillestående motiver. Om det skyldes at jeg ikke slap knappen selvom fuglen sad stille, eller det bare ER en dårlig metode, kan jeg ikke sige noget om – jeg nøjes med at konstatere at det ikke duede FOR MIG. Det blev især synligt over nogle dage i skjul i Sverige, hvor jeg ofte havde kameraet i alle mulige akrobatiske vinkler for at få det peget hen imod motiverne gennem skjulets lille åbning – her var det alt for vanskeligt at skulle have både tommel- og pegefinger “på plads” hele tiden, og samtidig gav det ikke gode resultater, hverken i skjul eller udenfor, og så vendte jeg tilbage til den gængse metode, nu kombineret med lidt hurtig fingergymnastik når jeg går fra stillesiddende motiver til motiver i bevægelse – så skal jeg jo have Focus mode over på AI Servo, og det kræver naturligvis lidt tilvænning. Til gengæld får jeg MANGE flere skarpe skud af stillesiddende fugle nu, noget der ellers altid var mit helt store problem. Så for at opsummere denne del ganske kort: Glem alt om AI Focus, og lær så at veksle hurtigt imellem AI Servo og One Shot indstillingerne, alt efter om der er tale om fugle i bevægelse eller stillesiddende fugle. Dette gælder for alle Canon dSLR kameraer. Der er naturligvis ingen der forbyder dig at eksperimentere med back-button AF også, og Athur Morris er helt sikkert en større autoritet end jeg – men lad være med at bruge flere år på at finde ud af at det ikke duer, sådan som jeg gjorde 😉
Når vi har at gøre med flyvende mål kan vi ikke altid holde det midterste fokuspunkt lige på fuglen – her betaler dig sig at benytte flere fokuspunkter på én gang. Jeg bruger mest det som Canon kalder “Zone AF”, hvor jeg har de 12 midterste AF punkter aktive. Klik for større billede.
Multicontroller (øverste røde pil) og tommelfinger-drejeknap (hurtigvælger i Canon-speak) nederst. Klik for større billede.
Et lille sidespring
Inden vi går videre til flere fokus-indstillinger, kan vi lige tage et kort sidespring til den anden funktion, der gemmer sig i den lille knap på toppen af huset, hvor vi indstiller Focus mode; et kort tryk på knappen, og så bladrer vi gennem de tre indstillinger med det lille hjul bag udløserknappen. Hvis vi i stedet drejer på den store tommelfinger-drejeknap bag på huset, bladrer vi gennem husets Drive modes, det vil sige hvor mange billeder vi skyder af for hver gang vi trykker udløseren ned. Til fuglefoto bør den omtrent altid stå på Høj hastighed kontinuerlig. Det er den indstilling hvor kameraet bliver ved med at tage billeder, så hurtigt som det kan, indtil bufferen eller kortet er fuldt, så længe vi holder udløserknappen nede. Det giver en masse sorteringsarbejde på computeren efterfølgende, men måske også lige DET spændende skud som er meget mere interessant end alle de andre – husk nu at slette alle de ligegyldige billeder, ellers løber du hurtigt tør for lagerplads! Bemærk, at hvis din fugl bevæger sig det mindste så SKAL focus mode være indstillet til AI Servo for at få de mange skud skarpe! Og nu tilbage til fokusindstillingerne 🙂
AF menuerne – pink eller lilla menu
Nyere avancerede Canon-huse har en hel menu til at holde styr på alle de mange fintuninger af fokusindstillingerne – det er menu 2 i menu-rækkefølgen, og den vi kan kalde lilla menu. I det første vindue kan vi vælge imellem en række cases – det vender vi tilbage til om et øjeblik, først skal vi se på hvad de øvrige funktioner, som man bladrer igennem ved at klikke sig mod højre i menuen, skal stå på.
I nummer to lilla (lyserød??) menu kan vi vælge om kameraet skal prioritere fokus over hastighed, eller omvendt. Standardindstillingen prioriterer i øvrigt de to lige højt. Klik for større billede.
Nummer to vindue i lilla menu handler om AI Servo 1. billedprioritet og AI Servo 2. billedprioritet. Her kan vi indstille om vi helt grundlæggende vægter hastighed højt, altså det antal billeder vi kan skyde af/sek., eller vi vægter fokusering højt, også selvom dette går ud over antal skud/sek. Som navnet antyder gælder den første indstilling det første skud i en serie, og det bør til vores brug være fokusering som vægtes højest, medens den anden indstilling gælder nummer to og alle efterfølgende billeder i en serie, og her har vi jo opnået fokus, så her kan vi godt eksperimentere lidt. Standard indstillingen for begge er i øvrigt at kameraet vægter fokus og hastighed lige højt, men vi kan som sagt godt overveje at vægte fokus højest i 1. billedprioritet, og hastighed højest i 2. billedprioritet; det passer med vores lidt specielle situation, hvor et uskarpt fuglebillede er lige så værdifult som intet fuglebillede, mens de efterfølgende i en action-serie måske kan forsvares hvis situationen er interessant nok.
Det første punkt i AF Menu 3 hedder Elektronisk MF for objektiv, det er en indstilling som kun er relevant i indstillingen One shot (se ovenfor), og kun for en
Det 3. punkt i vores AF menu. Klik for større billede.
række ret specialiserede objektiver (se instruktionsbogen). Det handler om at vi kan få lov til at fokusere manuelt ved at dreje på fokusringen, efter at vi har taget det første billede i en serie så længe vi holder udløserknappen halvt nede! Hvis vi ikke indstiller dette, fokuserer kameraet igen hver gang vi rører udløseren, og så er manual override lige pludselig ret ligegyldig.
Dernæst kommer en funktion der hedder AF hjælpelys aktivt, en funktion som kun er tilgængelig hvis der sidder en Canon Speedlite med IR-lys indbygget ovenpå kameraet. Ikke særlig relevant for de fleste fuglefotografer, men nedenunder (gen)finder vi dilemmaet mellem hurtigt skud fra hoften og tid til at opnå fokus, denne gang i One shot AF mode. Igen handler det om hvorvidt vi prioriterer hastighed fremfor fokus, og mit kamera står til at prioritere fokus – jeg vil hellere komme hjem uden et skud, end med et drømmeskud der ikke kan bruges fordi det ikke er skarpt.
En lidt længere menu. Forklaringer i brødteksten, husk at klikke op for at få et større billede.
AF menu 4 er én af de længere; den begynder med Fokusering når AF er umulig, og lader os fortælle kameraet om det skal blive ved med at søge efter fokus, eller det skal opgive når det ikke lykkedes første gang – mit står til On, fordi fuglen jo kan være på nippet til at flyve ud i et område med bedre lys, og så er det en skam hvis mit kamera har opgivet at få fokus.
Nedenunder kommer Valgbart AF punkt. Den giver i nogen grad sig selv, og i f.eks. 7D II kan vi vælge imellem at have alle 65 punkter tilgængelig, 21 hovedpunkter tilgængelige, eller blot 9 punkter tilgængelige. Ideen er at gøre det hurtigere at komme hen til det punkt man vil bruge – der skal færre klik med multicontrolleren til for at flytte sig tre pladser mod højre, end hvis vi skal igennem 6-7 punkter for at komme ud i en yderposition, men det har helt ærligt ikke været et problem for mig hidtil, så jeg har den på alle 65 punkter.
Dernæst kommer Valgbart AF-område, en indstilling der lader os udvælge hvilke AF områder i søgeren vi skal bladre igennem når vi trykker med tomlen på AF punktvælgerknappen, som er den længst mod højre, af de tre tommelfingerknapper i øverste højre hjørne bag på kameraet. På mit 7D II kan jeg bladre igennem disse UDEN først at trykke på denne knap, blot ved at klikke mod højre på den snedige knap der sidder rundt om multifunktionsknappen (se billedet), men på 5D III skal jeg først klikke på AF områdevælgerknappen, og så bladre igennem mulighederne ved gentagne tryk på M-Fn knappen lige bag udløserknappen, på toppen af huset. Især i sidstnævnte betaler det sig altså at udvælge de fokusområdevalg som vi bruger hyppigst, så det kan gå endnu hurtigere med at komme til det rigtige, og det gøres i menupunkten Valgbart AF område. Jeg fravælger f.eks. de to længst til højre, som er de fokusindstillinger hvor kameraet selv vælger et fokuspunkt ud af alle de mulige – det er alt for upræcist til fuglefoto, så dem behøver jeg ikke at bladre igennem hver gang.
Nu kommer vi til Metode for valg af AF område. Her kan vi i 7D II og lignende huse vælge om vi vil bladre gennem ovenstående med den nye tommelfingerknap rundt om multicontrolleren, eller vi vil gøre det med rullehjulet bag udløserknappen – det er inderligt ligegyldigt, for med netop de huse som HAR den nye tommelfingerknap rundt om multicontrolleren, skal vi slet ikke trykke på AF punktvælgerknappen først – vi kan bladre direkte igennem de forskellige fokuspunkt-valgmuligheder med tommelfingerknappen, så det er selvfølgelig det vi gør – det er altså lidt ligegyldigt hvad du indstiller her, hvis du har et 7D II eller et 5D IV. Med de øvrige kameraer i Canons mere avancerede serier (5DIII f.eks.) gælder det om at lægge funktionen så den føles intuitiv at bruge… Men hvis det er første gang du roder med det kan du nok lige så godt benytte fabriksindstillingen, for du har nok ikke rigtig etableret egne vaner endnu.
Den sidste indstilling i denne menu hedder Retningsorienteret AF punkt. Hvis du har valgt et fokuspunkt i øverste højre hjørne af søgeren, og du drejer kameraet 90 grader for at tage et billede i portræt/højformat, kan du her får kameraet til selv at sørge for at dit aktive AF punkt stadig sidder i øverste højre hjørne af søgeren – ret smart, men helt ærligt ikke noget jeg kan huske at have savnet, sikkert også fordi rigtig mange fuglebilleder tages med det midterste fokuspunkt, som jo stadig er i midten uanset hvordan kameraet vendes/drejes.
I næste afsnit skal vi se på Canons cases; altså den måde Canon har forsøgt at gøre det mere intuitivt at få indstillet følsomheden korrekt når vi skyder motiver i bevægelse med AI Servo. Indtil da kommer her et lille galleri med eksempler på fokussucceser eller -fiaskoer.
